Her hos Superhelten Legetøj elsker vi at hygge med et godt puslespil. Vi ved, at der ofte er en sammenhæng mellem, hvor mange puslespil, du har lagt, og hvor udfordrende puslespil, du søger. Vi ønsker at have noget for enhver smag. Derfor har vi fyldt lageret med alt fra barnets første puslespil til avancerede puslespil til den ambitiøse puslespilslægger. Udvalget af puslespil her på siden spænder således fra 2 til 9000 brikker. Vores puslespil til mindre børn kommer f.eks. med knopper, så de er nemme at holde ved for en lille hånd, eller geometrisk mønster, der kan hjælpe med at udvikle dit barn både kognitivt og motorisk. Du finder også småbørnspuslespil i træ, hvor det handler om at placere brikkerne i de rigtige huller. Herefter stiger sværhedsgraden alt efter, hvor mange brikker og hvilket motiv du vælger. Kategorierne er delt op efter antal brikker, så du let kan se netop den del af vores udvalg, der passer til dit eller dit barns niveau.
Et puslespil er en af de bedste og mest effektive metoder til at bringe hyggen frem og få freden til at sænke sig. Selvom ordet bl.a. har sit ophav i det engelske ”puzzle”, der kan oversættes til ”gåde” eller ”rådvildhed”, vil du, når du sætter dig med et puslespil, som regel opleve, hvordan du i løbet af kort tid bliver afstresset. Puslespilslægning kan nemlig fungere som et hyggeligt åndehul i en hverdag med fuld fart på. Når du lægger et puslespil, stilles der ingen krav til dig, og du kan gøre det i dit helt eget tempo og på din helt egen måde. Samtidig har puslespil en række gavnlige funktioner for din hjernes udvikling. F.eks. kan puslespil være med til at styrke både din tålmodighed og din hukommelse. Derudover bliver du trænet i at se sammenhænge, der f.eks. kan gøre dig bedre til problemløsning. Og alt dette sker, mens du hygger dig alene eller med familien og ser på et af vores mange smukke motiver.
Uanset om du eller dit barn er mest til Frost, Harry Potter, hundehvalpe eller dinosaurusser, finder du her på siden masser af fantastiske puslespil med flotte motiver, der helt sikkert passer til dig og dine interesser. Gå f.eks. på opdagelse i vores puslespil med Disney figurer eller andre elskede karakterer fra diverse film og tegneserier. Vi har også en række puslespil med berømte bygninger, der giver dig mulighed for at bygge selveste Big Ben, Det Skæve Tårn i Pisa eller Burj Al Arab. Til mindre børn har vi puslespil med motiver, der f.eks. kan træne dit barn i klokken eller regning. Vi har også smukke puslespil med landkort, så du kan øve dig i geografi, og du finder endda et 3D-puslespil, der er formet som en globus, der for alvor kan sætte din stedsans og rummelige forståelse på prøve. Mange topmoderne puslespil er nemlig i 3D, så motiverne fremstår endnu mere levende end normalt. Og til de allersejeste puslespilslæggere, finder du puslespil uden motiv, der kræver maksimal skarphed og tålmodighed for at få alle brikkerne til at passe sammen. Vi forhandler naturligvis også måtter til puslespil, så du let kan flytte dit puslespil væk, hvis du ikke når at blive færdig med det samme.