Kijara-Serien finder sted i Union City, hovedstaden i en samlet europæisk union, hvor kontrolleret genetisk modifikation af mennesker er hverdag, og hvor uønskede borgere marginaliseres og fratages alle rettigheder.
Overløber er seriens første album. Kijara og hendes tre brødre, Coyterne, er en del af den kriminelle organisation Klanen - de fire søskende står udenfor samfundet, da de er ulovligt genetisk modificerede med DNA fra dyr.
Klanen ligger i konstant konflikt med politiorganisationen PURGE, en specialenhed der tager sig af kriminalitet relateret til de illegale GMI´er - Genetisk Modificerede Individer.
Da et sammenstød mellem de to organisationer går grueligt galt for Kijara, tvinges hun til at vælge retningen i sit liv.